SMil København

For text in English, choose English in the menu.

Mød andre med interesse for BDSM

 I SMil København kan du dyrke aktiv BDSM i stemningsfulde omgivelser, som er indrettet til leg. Men vi mødes også for at snakke åbent om BDSM og alt muligt andet, og naturligvis for at lege med vores seksualitet. Foreningen er ikke et erotisk slaraffenland eller et kontaktbureau. Det er tilladt at spørge, men et nej skal respekteres. Diskretion er en ufravigelig regel, både for medlemmer og for gæster. Det sikrer trygge rammer for alle.

Vi har en simpel regel om, at alle bedes tænke over deres påklædning for at være med til at skabe en god stemning for aktiv BDSM. Se mere under “Medlemsaftener”. Foruden de almindelige medlemsaftener har vi introduktionsmøder for interesserede samt foredrag, fester og andre aktiviteter for vores medlemmer.

Gæsteordning

Som medlem af SMil København eller en af de øvrige samarbejdsforeninger kan du medbringe en til to personlige gæster til de arrangementer, hvor gæster er velkomne, mod betaling af en gæstebillet.

Du er ansvarlig for, at dine gæster er fyldt 18 år, myndige og overholder de regler, der gælder for SMil Københavns medlemmer, herunder regler om diskretion, adfærd i foreningens lokaler og respekt for foreningens rammer. Du må ikke efterlade dine gæster i foreningens lokaler, når du forlader dem, medmindre et andet medlem overtager ansvaret, og dette samtidig meddeles den lokaleansvarlige.

Gæsteordningen bygger på personlige invitationer. Det er derfor altid det enkelte medlems eget valg, hvem de ønsker at invitere med som gæst.

Sikkerhed
Uanset om det er aftalt parterne imellem, er CIRKUS vores officielle stopord, som alle skal respektere, når der leges i SMil København. Respekteres det ikke, har enhver ret til at gribe ind.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem